I det fynske folks tjeneste

Brand i møbelfabrik kom hurtigt under kontrol

Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over en brand i møbelsnedkeriet Søfa Interiør i Vester Aaby på Sydvestfyn natten til mandag. Faaborg Brandvæsen kunne på vejen til branden se et kraftigt ildskær, men det skyldtes, at brandventilationen havde virket, informerer beredskabschef Jørn Harbo.

-

Brandvæsenet fik hurtigt kontrol over en brand i møbelsnedkeriet Søfa Interiør i Vester Aaby på Sydvestfyn natten til mandag.
Faaborg Brandvæsen kunne på vejen til branden se et kraftigt ildskær, men det skyldtes, at brandventilationen havde virket, informerer beredskabschef Jørn Harbo.

Røgen bredte sig
Branden på Industrivej nåede ikke at brede sig fra arnestedet i en hal, men der trængte en del røg ind i den del af fabrikken, som ikke havde været i brand.

To røgdykkerhold blev sendt ind for at slukke branden og yderligere et røgdykkerhold deltog i udluftning af fabrikken.

Efterslukning
Branden opstod ved 2.30-tiden, og klokken cirka 6.30 kunne brandvæsenet forlade stedet igen.
Men ved ottetiden var der igen røgudvikling fra taget, så brandvæsenet måtte rykke ud til efterslukning.

Politiets teknikere arbejder mandag på at finde brandårsagen.

Ved du noget? Så send os et tip