Brand i møbel-lager var påsat

Den voldsomme brand i et møbelager i Odense natten til 10. juni var påsat. Det viser tekniske undersøgelser.

Den påsatte brand hærgede IDEmøblers lagerhal på Thulevej i det vestlige Odense.

De tekniske undersøgelser af branden er nu færdige, og politiet er nu sikre på, at branden var påsat.

- Det er i hvert fald det, vi arbejder ud fra nu, siger efterforskningsleder Carsten Mogensen hos Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.

Ilden begyndte i en lastbil ved møbellageret, og bredte sig til flere lastbiler og bygningen.

Et overvågningskamera hos en virksomhed over for lageret har givet politiet vigtige beviser. På båndet kan politiet se nøjagtigt, hvornår branden opstod og i hvilken lastbil.

Efterlyser en person

Politiet vil meget gerne tale med en person der blev set stå på en p-plads lige ved siden af lageret, umiddelbart før branden brød ud i den ene af tre parkede møbelbiler.

- Vi ved fra vidner, at en person stod ved en parkeret bil ved lageret, kort før branden brød ud, og den person har vi aldrig fået fat i. Han eller hun vil vi selvfølgelig meget gerne tale med. For vedkommende behøver jo ikke at have noget med branden at gøre, siger efterforskningsleder Carsten Mogensen hos Fyns Politi til avisen.

24 brandfolk kæmpede med ilden

Politiet fik anmeldelse om branden kl. 01.37. Da brandfolkene kort tid efter nåede frem, var der ild i tre varevogne, der stod i en forhal. 

Ilden var meget kraftig og bredte sig hurtigt til andre lokaler og selve lagerhallen, der var fyldt med møbler. Desuden faldt betontaget ned over møbelhallen, hvilket gjorde slukningsarbejdet endnu sværere.

Nærmere undersøgelser om brandårsagen kunne først foretages, da branden var slukket

24 brandfolk fra Odense Brandvæsen forsøgte at bekæmpe branden, men bygningerne stod ikke til at redde. Slukningen varede  op mod et døgn.

Branden bredte sig senere til tilstødende firmaer, men det lykkedes Odense Brandvæsen at redde de bygninger.

Bygningerne er i dag alle revet ned.

Også en påsat brand i bebolesesejendom tæt ved

Kort tid efter branden brød ud i møbellageret, blev endnu en brand antændt få kilometer derfra. 

Alarmen lød kl. 02.15. Branden var begyndt i et depotrum i stueetagen beboelsesjendommen Saxovej 75 H, og den udviklede kraftig røg.

Beboere måtte i al hast forlade deres lejligheder. En beboer sprang ud genem vinduet, og flere andre blev evakueret under branden. i .

Politiet ved endnu ikke, om der er forbindelse mellem de to brande.

Vis Påsatte brande på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt