Brand i rækkehus

En familie på Rubinvej i Odense blev lidt før midnat natten til mandag vækket af knitren og buldren, der viste sig at komme fra en brand i deres stue.

Familien slap uskadt ud af huset, men da brandvæsenet nåede frem var ilden kraftig nok til, at vinduerne i stuen var sprunget.

Det lykkedes at slukke ilden, uden at hele huset udbrændte, men der er en del sod- og røgskade, og beboerne har fundet et andet sted at bo.

Umiddelbart er det uklart, hvordan branden er opstået, så det skal brandteknikere nu finde ud af.

Oversigt

    Oversigt