Brand i Svendborg udviklede farlig røg

En voldsom brand raserede onsdag aften et autoværksted på Vestergade 117 i Svendborg. Branden udviklede farlig røg, oplyser Fyns Politi.

Folk i dele af Svendborg blev opfordret til at gå inden døre i forbindelse med branden.

Branden udviklede en kraftig røg, og politiet varslede med sirener, at folk sydvest for autoværkstedet skulle gå indenfor og lukke døre og vinduer.

Det var især i området syd for Vestergade, der blev ramt af den kraftige røg.

Ifølge politiet havde Falck kort før klokken 20 branden under kontrol.

Branden startede omkring klokken 18.30, og en ti meter høj skorsten ved værkstedet er væltet.

Oversigt

    Oversigt