I det fynske folks tjeneste

Brand i villa med skunk-laboratorium

Betjente fra Fyns Politi blev kaldt ud til en brand i en villa, som viste sig at opbevare et skunklaboratorium.

Fyns Politi fik sig en overraskelse, da de blev kaldt ud til en brand i en villa i Vissenbjerg. Villaen husede nemlig et stort skunk-laboratorium.

Det oplyser vagtchefen ved Fyns Politi.

Natten til fredag udbrød der brand i villaens sidebygning, og der opstod en kraftig røgudvikling omkring huset. De to voksne, der var tilstede i villaen, vågnede, da hunden begyndte at gø. De kunne redde sig ud sammen med deres børn.

Det skulle vise sig, at grunden til den store røgudvikling skyldtes, at bygningen husede et stort skunk-laboratorium.

Fyns Politi formoder, at branden skyldes en fejl i nogle ulovligt opsatte el-installationerne, som formentlig blev brugt til skunk-produktionen.

Husets ejer bliver sigtet for en overtrædelse af loven om euforiserende stoffer og el-tyveri.

Ved du noget? Så send os et tip