I det fynske folks tjeneste

Brand ledte politi på sporet af stor smuglersag

Tidligere brugsuddeler anklages i stor sag om smugleri af cigaretter og spiritus fra Rusland via Sverige.

-

 En tidligere brugsuddeler er tiltalt i en stor sag om smugleri af cigaretter og spiritus. I et retsmøde tirsdag i Odense nægtede han dog ethvert kendskab til smugleri af omkring 20 millioner cigaretter, som er nævnt i anklageskriftet.

Selv siger manden, at han var beskæftiget med import af træpiller fra Østeuropa. Det var en brand på en gård i Tommerup, som førte politiet på sporet af sagen, og under retssagen afspilles en række aflytninger af telefoner.

Politiet mener, at varerne er smuglet til Fyn fra Sankt Petersborg via Söderhamn i Sverige. Ved anholdelsen fandt politiet 70.000 cigaretter og skarpe ni millimeter patroner i den BMW, han havde leaset.