Brand opstod i afdøds tøj

Det tyder på, at branden, der fredag kostede en kvinde livet, opstod i hendes tøj fra livet opefter.

Om det var en cigaret eller et stearinlys eller andet, der var årsagen, finder politiets teknikere først ud af mandag, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Kim Munksgaard.

Branden opstod i en lejlighed på Jakob Hansens Vej kort efter klokken 21.00

Da politiet ankom til stedet fandt de i en lænestol i stuen en kvinde, der var brændt inde i lejligheden.

Branden var begrænset til det sted, hvor kvinden sad, og foreløbig ser det ud til, at hun døde af kulilteforgiftning.

Vis stort kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt