Brand på havnen i Odense: Folk skal gå inden for

Beboere i Søhusområdet i Odense skal gå inden for. Røg fra en brand i en skrotbunke slår ned i området.

Der er onsdag aften udbrudt brand i en skrotbunke på havnen i Odense, og folk i Søhusområdet skal gå indenfor og lukke døre og vinduer, ligesom eventuel ventilation skal slukkes.

Branden er brudt ud i en skrotbunke ved HJ Hansen i Havnegade 110. Der er ikke sket skade på hverken personer eller bygninger.

- Røg er altid usundt, hvorfor man ikke skal opholde sig i den, skriver Fyns Politi i en beredskabsmeddelelse.

Ifølge politiet slår røgen ned i Søhusområdet, og beboere i området mellem fjorden, Rismarksvej, Slettensvej, Anderupvej og Nistedvej skal holde sig indendøre.

Politiet regner med, at branden vil vare et stykke tid, da

slukningen er vanskelig.

Oversigt

    Oversigt