Brand på plejehjem koster 81-årig livet

Det var formentlig uforsigtighed i forbindelse med rygning, der kostede en plejehjemsbeboer i Svendborg livet.

En brand på et plejehjem på Lerchesvej i Svendborg kostede onsdag eftermiddag en 81-årig kvinde livet.

Brandårsagen er ikke fastslået med sikkerhed, men den skyldtes formentlig uforsigtighed i forbindelse med rygning.

- Branden begrænsede sig til den stol hun sad i på sit værelse, fortæller vagtchefen ved Fyns Politi, Erik Halkjær.

I forbindelse med branden blev de øvrige beboere på etagen kortvarigt evakueret.

- Men de kunne vende tilbage til deres værelser, efter at der var blevet luftet ud, siger vagtchefen.

- Flere af beboerne blev på stedet tilset af en læge, og ingen af dem havde brug for behandling efter branden, fortsætter han.

Oversigt

    Oversigt