I det fynske folks tjeneste

Brand på Flintholm Gods

Foto: Erik Luntang, Scanpix

En brand raserede natten til torsdag en længe på Flintholm Gods i Vester Skerninge på Sydfyn.

Brandfolk arbejder torsdag formiddag på at efterslukke, så ilden ikke blusser op igen, men det meste af længen er brændt ned.

Ingen mennesker har været i fare og godsets hovedbygning slap uskadt fra branden.

Den opstod lidt efter klokken 02.00 natten til torsdag - muligvis i et halmfyr i den ene ende af længen - hvorefter den bredte sig til resten af længen, der blandt andet rummede et tidligere galleri.

- Der er tale om fredede bygninger, så brandfolkene går forsigtigt til værks, men såvidt jeg er orienteret er kun murene tilbage, siger vagtchef Hans Frederiksen, Fyns Politi.

 

Ved du noget? Så send os et tip