I det fynske folks tjeneste

Brand taget i opløbet

En brand på virksomheden Kverneland i Kerteminde mandag formiddag nåede aldrig at udvikle sig, fordi virksomheden har fire ansatte, som er deltidsbrandmænd.

De fire ansatte på Kverneland, som er deltidsbrandmænd, er i sagens natur også godt bekendt med virksomhedens indretning.

Så de var godt igang med at slukke ilden inden brandvæsenet nåede frem.

Branden opstod fordi nogle gnister røg ind i et udsugningsanlæg, men ikke mindst de fire ansattes indsats begrænsede skaderne meget.

- Det kan være til ulempe, når fire ansatte smutter ud at slukke brande i arbejdstiden en gang imellem, men i dag så vi, at det bestemt også kan være en fordel, siger Kvernelands produktionsdirektør, Niels Erik Andersen.

Ved du noget? Så send os et tip