I det fynske folks tjeneste

Brandårsag undersøges

Klokketårnet på Holckenhavn Slot er sikret, så teknikere kan komme op i tårnet for at undersøge årsagen til en voldsom brand mandag.

Klokketårnet på Holckenhavn undersøges tirsdag formiddag

I løbet af natten til tirsdag blev tårnet sikret mod sammenstyrtning indvendig med tømmer. Det gør det muligt at rejse et stillads, så teknikerne kan komme til, oplyser Nyborg Politi.

Også kulturarvsstyrelsen besigtiger skadernes omfang.

Branden begyndte natten til mandag og raserede klokketårnet. Længe var der frygt for at kobberspiret på tårnet skulle styrte ned over andre dele af slottet, men det skete heldigvis ikke.

Det forventes at der går nogle dage, inden brandårsagen endeligt kan fastslås.