Brandfolkene skulle slukke brand i en lade på Revningevej og troede i første omgang, at der kun var halmballer i laden.
Senere viste det sig, at der også lå store mængder kunstgødning i flammerne, der udviklede giftig røg, fortæller vagtchefen hos Fyns Politi.
Revningevej blev afspærret på grund af røgen, mens det først hold brandfolk måtte en tur på sygehuset. Branden var sidst på eftermiddagen under kontrol.
/ritzau/