Brandmænd laver 2009-kalender

Billederne til en kalender for 2009 prydet med brandmænd er ved at blive optaget på Odense Brandvæsen.

Optagelserne foregår på Odense Brandvæsens uddannelsescenter på Åsumvej i Odense.

Oprindelig var det eneste formål at lave en kalender med flotte billeder af brandmænd i aktion. Men da ideen blev drøftet igen fornylig dukkede et godt formål op.

Nemlig at lade overskuddet fra salg af kalenderen gå til UNICEF-by Odense, som samler ind til skolebørn i Bolivia.

Mødt med stor velvilje

Det betyder, at det har været muligt at få andre til at dække stort set alle udgifterne til fremstillingen af kalenderen.

Modeller, brandmænd, fotografer, stylist og grafiker har arbejdet gratis. En stor del af pengene til trykningen af kalenderen kommer fra Odense Brandvæsens samarbejdspartnere.

Kalenderen bliver i første omgang udsendt i 5000 eksemplarer, de kommer til at koste 50,- kr. og ventes i handlen d. 18. december.

Oversigt

    Oversigt