Efter uheld: Faaborg III sejler igen

Efter en mindre brand for godt to uger siden, sejler færgen Faaborg III nu igen mellem Faaborg, Lyø og Avernakø.

Den 14. august opstod en mindre brand på Ø-færgen Faaborg III. 

Siden har en erstatningsfærge vikarieret for Faaborg III, men nu er den sædvanlige færge tilbage i vandet mellem Faaborg, Lyø og Avernakø. 

I første omgang vikarierede færgen M/F Frigg Sydfyn, inden en færge fra Lollandsfarten blev tog over. Nu er Faaborg III tilbage. 

- Det har været en stor opgave at få gang i færgen igen. I den forbindelse er der også en længevarende test- og godkendelsesprocedure. Det er dejligt at stå her i solskin og være i drift igen, siger chefskipper på Faaborg III, Kim Mathiesen. 

En knækket maskindel

- Vi har fået nogle indikationer af, at det er en knækket maskindel, som har foranlediget at der er kommet dieselolie ud på en varm motordel, som så har forårsaget branden, siger Kim Mathiesen og tilføjer, at der ingen utryghed er forbundet med at skulle føre færgen i fremtiden.

- Jeg er fulstændig tryg. Færgen er testet, gennemgået og i total sødygtig stand. 

Han betoner endvidere, at branden skyldtes et uheldigt sammentræf.

- Det var en masse uheldige omstændigheder, der faldt sammen og det sker jo fra tid til anden. Men det sker kun meget sjældent, og det er værd at huske på og koncentrere sig om, at solen skinner og færgen er i drift igen. 

Oversigt

    Oversigt