Brandstifter tænder ild i sig selv

En brandstifter i Odense kom til at stikke ild på sig selv, da han tirsdag aften ville brandbombe pizzeria.

En brandstifter kom tirsdag aften galt af sted, da han gik til angreb mod et pizzeria i Nørregade i det indre Odense.

- En anmelder ser en person stå med to molotovcocktail ved pizzeriaet, og den ene af dem går det galt med. Der går ild i ham, fortæller Jesper Fält, der er vagtchef ved Fyns Politi.

Den anden molotovcokctail blev kastet gennem den i forvejen knuste rude på pizzeriaet, og der gik ild i noget inventar.

Brandstifter smed sig på jorden

Brandstifteren selv fik travlt med at smide sig på jorden, rulle rundt og flå tøjet af for at blive fri for de smertende flammer. Alligevel lykkedes det for ham at slippe væk, inden politiet nåede frem til stedet.

- Han må have nogen skader efter den omgang, fortæller Jesper Fält.

Pizzeriaet ligger stueetagen i en beboelsesejendom. Ifølge vagtchefen har branden dog ikke været så voldsom, at der har været fare for beboerne i opgangen.

Anden pizzeria-brand på få dage

Efterforskerne ved Fyns Politi er i øjeblikket i træning, når det kommer til efterforskning af pizzeria-brande.

Mandag morgen blev Pizza Ciao på Skibhusvej i Odense raseret af en eksplosion, og i første omgang blev sagen efterforsket som en forbrydelse.

Siden viste det sig dog, at der var tale om en ulykke, hvor noget udsivende gas var blevet antændt. Gassen blev formentlig antændt af en gnist fra et elektrisk apparat i pizzeriaet.

Brand-angreb mod pizzeria

Vis Brandstifter tænder ild i sig selv på et større kort

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Oversigt

    Oversigt