Formodet brandstifter varetægtsfængslet i fire uger

Den 41-årige mand, der er sigtet for fire tilfælde af brandstiftelse samt et tilfælde af blufærdighedskrænkelse, er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Den formodede seriebrandstifter er i dag blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det besluttede dommer Krsten Mathiesen i dag i retten i Odense.

Indtil videre sidder den sigtede odenseaner altså varetægtsfængslet frem til den 18. marts.

Manden har taget forbehold for at kære varetægtsfængslingen, men har endnu ikke gjort det.

Den 41-årige mand er sigtet for fire tilfælde af brandstiftelse samt et enkelt tilfælde af blufærdighedskrænkelse, hvor han blottede sig og onanerede foran en kvinde.

Oversigt

    Oversigt