I det fynske folks tjeneste

Brandts-direktør tæt på toppost

Direktøren for Kunsthallen Brandts i Odense er storfavorit til at få det prestigefyldte job som direktør for Statens Museum for Kunst.

Direktøren fra Brandts er tæt på at få en ny toppost.

Dagbladet Børsen erfarer fra højtstående kilder i den danske kunstverden, at kulturminister Brian Mikkelsen inden længe vil udnævne Brandts direktør, Karsten Ohrt, til jobbbet over dem alle - som direktør for Statens Museum for Kunst i København.

Det helt rigtige valg, mener tidligere kulturrådmand i Odense, Søren Møller, der er formand for Statens Kunstfonds repræsentantskab:
- Jeg tror ikke, at man kan finde nogen, der ikke er af den opfattelse, at Karsten Ohrt er det ypperste til den stilling, siger Søren Møller.

Hvis Brandts direktør får jobbet i København, tiltræder han den 1. august, hvor han skal afløse Allis Helleland, der skal være ny direktør på det norske nationalmuseum.