Brandvæsen rykkede ud til den Fynske Landsby

Ilden udeblev, da brandvæsnet rykkede ud til den Fynske Landsby. Grunden var en teknisk fejl på den automatiske brandalarmering.

Når brandvæsnet rykker ud til Den Fynske Landsby, frygter de fleste nok, at der går ild i frilandsmuseets huse fra 1800-tallet og et stykke historie dermed går tabt i flammer.

Frygten blev i en kort overgang en realitet i dag, da brandvæsnet rykkede ud til landsbyen med blå blink og brandbil. Det viste sig dog hurtigt, at frygten var overdrevet.

- Der er ingen ild her. Det viste sig, at det var en fejl på den automatiske brandalarmering, der gjorde, at vi rykkede herud, fortæller indsatsleder Henrik Bavnhøj.

Kort efter kunne brandvæsen stille og roligt forlade Den Fynske Landsby, der står endnu.

Oversigt

    Oversigt