Brandvæsnet måtte evakuere en ældre mand ud af en brændende lejlighed i Svendborg

Mandag eftermiddag måtte brandvæsnet evakuere en ældre mand ud af sin lejlighed.

En ældre mand måtte i dag sande, at rygning i sengen ikke er en god idé. Politiet formoder nemlig, at det var en cigaret, som antændte mandens lejlighed.

- Vi fik et opkald om en brand i Sandalsparken i Svendborg klokken 16:10 - allerede 16:28 havde brandvæsnet reddet ham ud, siger Ehm Christensen, som er vagtchef hos Fyns Politi.

Der var ifølge Fyns Politis oplysninger ingen ild. Til gengæld var der en masse røg, og manden har derfor også muligvis fået en røgforgiftning.

- Brandvæsnet fik ham ud hurtigt, og han blev også hurtigt kørt på Svendborg Sygehus, hvor han også ligger lige nu (mandag aften red.), siger vagtchefen.

Brandstedet er blevet frigivet. Det vil sige, at man ikke ved, om det skal genhuses. Skadeservice har også været på sagen.

Manden er fra 1951, og er, efter omstændighederne, uskadt, men bliver som sagt tjekket for, om han har fået en røgforgiftning på Svendborg Sygehus.

Oversigt

    Oversigt