I det fynske folks tjeneste

Brasiliansk talent på vej til OB

OB har fået kig på en 18-årig midtbanespiller i Brasilien. Han skal nu så hurtigt så muligt til prøvetræning i Odense.

-

Repræsentanter fra OB, som i disse dage er i Brasilien, har fået kig på den 18-årige midtbanespiller Fabricio Borges, som kommer fra Flamengo Fodboldklub i Rio de Janeiro. Det oplyser TV 2/Fyns udsendte medarbejder Thomas Karstensen fra Brasilien.

Den unge spiller skal nu til prøvetræning hjemme i Aadalen så hurtigt som muligt.

Direktør Kim Brink, tidligere superligatræner Uffe Pedersen og en repræsentant fra Dalum IF, har hele ugen været i Brasilien for at se på egnede talenter. De sætter kursen hjem torsdag aften.

Det er et eksklusivt samarbejde med et brasiliansk rekrutteringsbureau Time Sport Marketing, som har sikret OB direkte adgang til at rekruttere unge talenter til Fyn. 

Ved du noget? Så send os et tip