I det fynske folks tjeneste

Bred enighed om regionens budget

Ligestilling af fysisk og psykisk syge allerede fra nytår er et af kardinalpunkterne i Region Syddanmarks budget for 2014, som alle medlemmer af regionsrådet er enige om.

Alle psykiatriske patienter får ret til at få stillet en diagnose indenfor en måned allerede fra 1. januar 2014, selvom aftalen med regeringen først gælder fra september 2015.

- Alt for længe har sindslidende stået i skyggen af patienter med fysiske sygdomme, siger formand for Region Syddanmark, Carl Holst, Venstre.

I budgettet er der desuden afsat penge til forskellige tilbud til patienter, som har brug for hjælp på tværs af region, læger og kommunale tilbud.

Ikke mindst i overgangen fra sygehus til hjemmepleje for ældre patienter.

Regionen har også afsat 60 millioner kroner over tre år til udvikling af velfærds- og robotteknologi.

Byggerier fortsætter

Regeringen har pålagt regionen at spare på anlægsbudgettet, men det kommer ifølge Carl Holst ikke til at berøre igangværende byggerier.

Det betyder, at udbygningen af Svendborg Sygehus og det ny OUH fortsætter som planlagt.

Ved du noget? Så send os et tip