I det fynske folks tjeneste

Bridgewalkingchef søges

Foto: Peter Leth-Larsen

Middelfart Kommune søger en ny chef for turistattraktionen, Bridgewalking, på toppen af Den Gamle Lillebæltsbro, fordi den nuværende chef går på pension.

Stillingen som bridgewalkingchef omfatter almindelig ledelse og drift på et kontor med fem medarbejdere med fokus på at udvikle sikkerheden på toppen af broen og at sikre absolut overholdelse af de regler og sikkerhedskrav, der er omkring Bridgewalking Lillebælt.

Vedkommende skal have erfaring med marketing og salg for at få bridgewalking til at blomstre som attraktion.

Stillingen kræver også dialog med flere andre aktører, som Banedanmark, Vejdirektoratet, Politi, Teknologisk Institut og andre myndigheder, så der lægges vægt på ansøgernes evne til at forstå andres standpunkter og at skabe tillid.

Formidling er endnu en opgave, og den kommende chef skal uddannes til guide på broen beregnet for særligt udvalgte ture.

Men først og fremmest skal attraktionen udvikles i samarbejde med andre turistaktører i området.

Ansøgningsfristen er 8. august 2016.

Du kan læse mere om jobbet her

Ved du noget? Så send os et tip