Brixtofte beskyldt for organiseret svindel

Det fynske folketingsmedlem Peter Brixtofte, bliver i dagens udgave af BT beskyldt for fup og svindel med skatteborgernes penge i Farum.  Formanden for Brixtoftes opstillingskreds i Otterup er overrasket over afsløringerne, men indtil videre afventende.

-

Det fynske folketingsmedlem Peter Brixtofte, bliver i dagens udgave af BT beskyldt for fup og svindel med skatteborgernes penge i Farum.  Formanden for Brixtoftes opstillingskreds i Otterup er overrasket over afsløringerne, men indtil videre afventende.


Kommunalt tag-selv-bord
Falske fakturaer for millionbeløb, dobbelt bogholderi og organiseret fup med vin- og madregninger for flere mio. kr. Det er ifølge B.T. dagligdag i Farum Kommune i Nordsjælland.


Og manden i centrum af misbruget er ifølge avisen borgmester og folketingsmedlem Peter Brixtofte (V). Dokumenter, som avisen er i besiddelse af, afslører at borgmesteren konsekvent bruger de kommunale konti som et tag-selv-bord.


Rødvin til tusind kroner
De afslører ifølge avisen også, hvordan Peter Brixtofte har fået fabrikeret falske fakturaer til de kommunale regnskaber for at skjule et stort forbrug af rødvine til flere tusinde kr. pr. flaske og a la carte-retter.


\"Hvis møderne er kommunen fuldstændig uvedkommende, og boldklubben sender regningerne til kommunen, fordi man ved, at kommunen bare betaler dem, så er det bedrageri\" , siger Lars Bo Langsted, der er professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet og ekspert i økonomisk kriminalitet.


Fyn er afventende
I Peter Brixtoftes opstillingskreds til Folketinget i Otterup sidder formanden, Åse Lundsgaard, og afventer, hvad der videre vil ske efter afsløringerne af Farum-borgmesterens bemærkelsesværdigt store forbrug på kommunens repræsentationskonto.


\"Lige nu afventer jeg det videre forløb\", siger Åse
Lundsgaard, der er formand for Venstres opstillingskreds i Otterup på Fyn, til Ritzau.


Peter Brixtofte har indtil videre ikke kommenteret avisens artikler.

Oversigt

    Oversigt