I det fynske folks tjeneste

Broby løb med madpengene

Eleverne på fire fynske skoler kan nu se frem til at spise økologisk og ernæringsrigtigt de næste par år. Alle skoler er udvalgt ved lodtrækninger, og på Fyn løber skolerne i Broby med totredjedel af pengene.

-

I alt 1515 skoler havde søgt om at få tilskud fra Børnekostpuljens 20 mio. kr. og kun 58 blev udvalgt. Sundhedsstyrelsen, der administrerer Børnekostpuljen har af administrative årsager ikke haft mulighed for at gennemgå de 1515 ansøgninger, og de 58 skoler er derfor fundet ved lodtrækning.

De fire skoler i Fyns Amt, der får penge til at forbedre elevernes kostvaner er:

  • Nr. Broby Skole 249.000 kr
  • Brahesholm Børnehave-skole-fritidshjem, Glamsbjerg 176.400 kr
  • Idrætsbørnehaven, Tommerup 270.000 kr
  • Pontoppidanskolen, Broby 593.300 kr.

To skoler i Broby fik penge til forsøgene med mad- og måltidsordningen. I alt løber Nr. Broby Skole og Pontoppidanskolen i Broby med totredjedel af pengene på Fyn.