I det fynske folks tjeneste

Broen skrumper: Vejarbejde hele sommerferien

Der skal ny brobelægning på Gl. Lillebæltsbro - og det betyder broarbejde 24 timer i døgnet. Syv dage om ugen.I hele sommerferien.

Trafikken og vejret har over tid slidt så meget på brobelægningen på Gl. Lillebæltsbro, at den nu skal skiftes ud.

For at minimere trafikgenerne mest muligt bliver arbejdet forceret og udført i hele sommerferien. 

De mest støjende maskiner kommer til at køre primært i dagstimerne, men Vejdirektoratet advarer om, at der kan forekomme støjende arbejde uden for normal arbejdstid. 

Trafikale forhold

Arbejdet er et forsøgsprojekt, som skal danne grundlag for et større renoveringsprojekt, der udføres i 2017 og 2018. 

Trafikken snævres ind til et smalt kørespor, hvorfor der vil være spærret for brede køretøjer, såsom lastbiler, busser og landbrugskøretøjer. De vil blive ledt over Ny Lillebæltsbro via orienteringstavler.  

Trafikken afvikles med signalregulering. Der vil være kortere perioder med totalspærring af broen, hvor trafikanter ledes henover Ny Lillebæltsbro. Cyklister og fodgængere kan dog stadig passere.  

Totalspærringer oplyses på projektets hjemmeside 

Det er også muligt at få direkte besked om trafikale ændringer ved at tilmelde sig en SMS-service. Send en SMS med teksten GLIL til 5070 0495 .

Arbejdet begynder 30. juni og forventes færdigt den 6. august.

 

Ved du noget? Så send os et tip