Brøndbyfans uden fanzone

I modsætning til tidligere, når blandt andet Brøndby gæster Odense Stadion, vil der søndag ikke blive oprettet fanzone i Nørregade. Men politiet følger gæsterne.

Når der denne gang ikke oprettes fanzone, skyldes det, at de fleste af de forventede 1200 Brøndbyfans kommer med tog omkring klokken 16.00 og går direkte fra banegården ud til stadion.

En mindre skare ventes at komme tidligere med bus, og de vil opholde sig i Nørregade, men uden at den bliver spærret af.

Fyns Politis dialogbetjente med let genkendelige gule veste vil følge sjællænderne på deres vej gennem byen.

Der ventes op mod 11.000 tilskuere til superligakampen, som fløjtes igang klokken 18.00.

Oversigt

    Oversigt