I det fynske folks tjeneste

Broer spærres: Pas på, der er løbere på vejbanen

De 3000 løbere får del i dette spektakulære syn, når de løber over Langelandsbroen. Foto: Yilmaz Polat/fynske Medier

Broer lukkes og færger aflyses. Det har konsekvenser for trafikken, når det 3000 løbere store felt ved De 3 broer løber ud fra Rudkøbing søndag.

Når omkring 3.000 deltagere ved søndagens halvmaraton-løb, De 3 broer, skydes i gang fra Rudkøbing sætter de kurs mod Langelandsbroen, Siødæmningen og Svendborgsundbroen.

Det betyder at to af broerne rammes af spærringer af sikkerhedsmæssige årsager. Således lukkes Langelandsbroen og Siødæmningen af i et tidsrum, mens Svendborgsund forbliver åben for trafik.

Desuden vil et par afgange med færgen Spodsbjerg/Tårs være aflyst.

Starten går klokken 11.00 i Rudkøbing, mens der er mål på landsstævnepladsen i Svendborg.

Detaljerede ændringer

I det hele taget skaber løbet en del ændringer for trafikanter i området. På De 3 broers webside kan man finde følgende detaljerede fakta om, hvor trafikken i området bliver påvirket: 

- Et stykke af Rute 9 vil være spærret i vestgående retning fra klokken 09.00 til cirka klokken 12.00. 
Der er tale om den ni kilometer lange strækning fra Ringvejen i Rudkøbing over Langelandsbroen og Siødæmningen til Nørreskovvej på Tåsinge. 

- Afspærringen betyder, at det i det pågældende tidsrum ikke vil være muligt at køre fra Langeland til Tåsinge. 
Fodgængere og cyklister kan dog benytte gang- og cykelstien i den modsatte side af vejen.

- Strækningen bliver trinvist genåbnet for al trafik, når de sidste løbere har forladt den.

- På en del af strækningen på Tåsinge vil det, mens løbet finder sted, være muligt at køre ad Bjerrebyvej i stedet. Omkørslen vil være afmærket.

- På Svendborgsundbroen vil der være hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

- I østgående retning vil det være muligt at køre ad Rute 9, men der vil være hastighedsbegrænsning på 40 km/t.

- Der er desuden afspærringer i Svendborg by. 

Overblik over trafikken

Lukket 09.00-12.00: Langelandsbroen og Siødæmningen i nordgående retning indtil Lundby (Nørreskovvej)

Lukket 08.00-14.00: Strækningen fra Lundby til Vindeby via Nørreskovvej, Slotsalléen og Eskærvej

Lukket 08.00-15.00: Skovvej, Høje Bøge vej og A. P. Møllers Vej

Lukket 10.30-15.00: Ryttervej er lukket for gennemkørsel, hvor vejen rammer Johs. Jørgensensvej, til og med Skovsbovej.

Svendborgsundbroen lukkes ikke.

Færgen Spodsbjerg/Tårs og Tårs/Spodsbjerg

Afgang 09.15 aflyst

Afgang 10.15 aflyst

Der vil desuden være en række veje og vænger som bliver berørt. Se mere her

Ved du noget? Så send os et tip