Brolæggerpris til Kerteminde

Torsdag blev brolæggerlaugets årlige pris uddelt til Kerteminde Kommune.

Prisen gik til kommunen for renoveringen af den gamle renæssancehavn, hvor asfalt er blevet erstattet af brosten.

Brolæggerprisen er blevet uddelt siden 1986, men er ikke gået til et fynsk projekt siden 1997, og det var derfor en stolt borgmester der i dag modtog prisen på byens vegne.

- Det er et kæmpe stykke arbejde, der bliver kronet med brolæggerprisen. Det skal vi være rigtig stolte af. Vi har fået en rigtig fin renæssancehavn med et godt byrum, og det er vi glade for, siger Kertemindes borgmester, Hans Luunbjerg(V).

Oversigt

    Oversigt