Broløb kan give kø

På lørdag må bilerne over Storebæltsbroen vige for 12.000 løbere. Vejdirektoratet advarer om at det kan betyde længere rejsetid og skabe køer mod Fyn.

De 12.000 løbere skal løbe i de to sydlige spor på broen, og det betyder at både den østgående og vestgående trafik samles i de to nordlige spor.

Forberedelserne til løbet begynder lørdag klokken 13, hvor arrangørerne opsætter afspærringer og kegler inden trafikken bliver ledt over i de nordlige spor. Fra Fyn skal bilisterne fra klokken 15 kører i venstre side af broen.

Vejdirektoratet forudser forlængede rejsetider og især i retning mod Fyn kan der opstå kødannelse.

Løberne bliver sendt afsted klokken 16, og de 21 kilometer og den efterfølgende oprydning forventes at være afsluttet omkring klokken 20, hvor broen igen vil være farbar for bilister i alle spor.

Oversigt

    Oversigt