Bronze til Odense-svømmer i Canada

Odense-svømmer vinder sammen med tre danske kvinder bronze i fire gange 50 meter medley.

Jeanette Ottesen, Mie Ø. Nielsen, Emilie Beckmann og Matilde Schrøder, der er fra Odense, vandt bronzemedaljerne i kvindernes fire gange 50 meter medley ved VM på kortbane i Canada natten til torsdag dansk tid.

De fire danskere nåede i mål i tiden 1 minut og 45,98 sekunder.

USA var dominerende i løbet og endte med både at vinde guld og sætte verdensrekord i tiden 1 minut og 43,27 sekunder.

Dermed slog amerikanerne den danske verdensrekord fra VM i Doha i 2014, der lød på 1 minut og 44,04 sekunder.

Italien tog sølvmedaljerne i tiden 1 minut og 45,38 sekunder.

Det danske hold var også endt i finalen med den tredjebedste tid af de kvalificerede.

Kun Canada og USA var hurtigere end Danmark i det indledende heat. De fire danskere blev dengang noteret for tiden 1 minut og 47,05 sekunder.

 VM i Canada slutter 11. december.

 

Oversigt

    Oversigt