I det fynske folks tjeneste

Brrr... Endnu en frysende kold 'forårsmorgen'

Efter weekendens snevejr starter ugen ud med en bidende kold morgen - og senere kan der komme enten regn, slud eller tøsne.

Mange fynboer stod søndag op til en pæn overraskelse i form af snevejr og hvidklædte haver.

Umiddelbart er der ikke noget, der tyder på mere reelt fynsk snevejr lige foreløbig - heldigvis, vil nogen måske mene - men de iskolde forårsmorgener ser ud til at fortsætte langt ind i denne uge.

I dag bliver det igen køligt og først på dagen med lidt sol, ellers bliver det efterhånden mest skyet med nedbør mange steder, mest som regn, men lokalt som slud.

Ud på dagen svinger området med nedbør op mod nord og øst, så man frem til midt på eftermiddagen også får nedbør, blandt andet også på Fyn.

Her kan nedbøren falde som både regn, slud eller tøsne ved temperaturer på 2-5 graders varme. Der hvor det bliver opholdsvejr og solen kommer lidt frem kan vi nå op mellem 5 og 8 grader.

Ved du noget? Så send os et tip