Brrrrr! Fynsk fredag i fryseren

Du kan godt finde vanterne og huen frem, for fredagen på Fyn bliver kold. Rigtig kold endda - i forhold til hvad vi har været vant til.

Lars Henriksen, der er vagthavende meteorolog hos DMI, siger til TV 2/FYN, at det bliver fem til syv grader, men fordi vinden i det fynske når op på kuling, vil temperaturen føles som minus 5 til 7 grader.

- Og nogle steder vil det endda føles endnu koldere. Så det bliver koldt, siger Lars Henriksen til TV 2/FYN.

Han fortæller, at Fyn formentligt slipper for et decideret snevejr, men til gengæld kan øen blive ramt af regn og slud.

Weekenden bliver også kold, men først i næste uge begynder luften at være varmere med tocifrede temperaturer.

Oversigt

    Oversigt