Brug for en taxa? Så vær tålmodig

I julemåneden kan der være ventetid på at få fat i en taxa, selvom alle disponible vogne er på gaden.

Daglig leder hos Odense Taxa, Tadzudin Kasami, erkender, at selvom alle disponible hyrevogne er ude at køre, kan der være længere ventetid end normalt.

Han siger, at sådan er det hvert år op til jul.

- Mange mennesker skal hygge sig og mange er i større grupper, der skal bruge taxa. Sådan er det i alle større byer på Fyn, siger Tadzudin Kasami.

Han afviser, at der generelt mangler taxaer på Fyn. 

- I december-weekenderne jo. Men når det så bliver januar, så er der ikke nok at lave. Der er ikke andet at sige end: Hav tålmodighed i december.

- Burde Uber taxa få lov at træde til på dage med spidsbelastning?

- Nej Uber er ulovligt. Men jeg vil gerne give et godt råd: Lad være med at flytte jer, når I har bestilt en taxa. Bliv det sted i har bestilt en vogn til.

Oversigt

    Oversigt