Brug ikke mobiltelefon ved alarmopkald

Folketingsmedlem Ester Larsen fra Venstre opfordrer folk til ikke at bruge mobiltelefoner ved alarmopkald. Opfordringen kommer, fordi alarmopkald ikke giver direkte forbindelse til politiet, men til Tele Danmark, der herefter stiller om.

Folketingsmedlem fraråder brug af mobiltelefon

Folketingsmedlem Ester Larsen fra Venstre, er rystet over oplysningerne om, at alarmopkald ikke giver direkte forbindelse til politiet, men til Tele Danmark, der herefter stiller om.

Herved kan vigtige oplysninger gå tabt, mener folketingsmedlemmet. Sagen er aktualiseret af tilfældet med det lille barn, Sabrine fra Sydfyn, der blev skoldet. Sabrines mor, Hanne Tvede, troede, hun via 112 havde bedt om en ambulance hos politiet. Men det var altså Tele Danmark, hun havde bedt om det.
Tele Danmark har erkendt, at ordningen kan give anledning til misforståelser.
Tele Danmark vil nu sammen med politiet, der har godkendt proceduren, drøfte, hvordan tingene fremover kan gøres bedre.

Oversigt

    Oversigt