I det fynske folks tjeneste

Brug for nye regler for konstituering

Hvis vælgernes tillid skal bevares, er det nødvendigt at ændre reglerne for konstituering i kommunerne, mener samfundsforsker, blandt andet efter mandagens borgmesterkup i Nordfyns Kommune.

02:42

Jørgen Simonsen, Soc.dem., mistede mandag borgmesterposten i Nordfyn til sit støtteparti, Venstres, Morten Andersen

1 af 2

Den overraskende konstituering i Nordfyns Kommune, mandag, hvor Venstre løb fra aftale med Socialdemokratiet, er blot den seneste af en række turbulente konstitueringer efter kommunalvalget i november.

Lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet, Johannes Andersen, mener, at der er brug for nye regler, hvis man skal bevare vælgernes tillid til politikerne.

Johannes Andersen foreslår blandt andet, at der sættes en tidsgrænse for forhandlingerne.

Han foreslår også, at der indføres en uvildig opmand, som kan afholde noget, der ligner de landspolitiske dronningerunder, hvor partierne byder ind med deres forslag til konstituering.

Desuden kan man overveje, at partier, der indgår valgforbund, skal forpligtes til at stå ved aftalerne inden kommunalvalget.