Brugs genåbner med dagligstue

En dagligstue, hvor de handlende kan mødes for at snakke og bytte, er Coops nye våben i en redningsaktion for landets små butikker.

Brugsen i Brylle er landets første Brugs, der tager det nye koncept i brug, der betyder, at Brugsen udover at sælge dagligvare nu også tilbyder et rum, hvor kunder og foreninger kan holde møder, bytte bøger og spise sammen.

- Vi vender på ny og moderne måde tilbage til vores rødder, hvor Brugsen er det lokale samlingspunkt, stedet hvor byen mødes og butikken, hvor man afsætter og køber sine lokalt producerede varer, siger kædedirektør Jesper K. Andersen, Dagli?Brugsen.

Mange små butikker i landområderne er truet af lukning som følge af fjernelsen af lukkeloven og tilladelser til opførelse af flere store supermarkeder i storbyerne.

- Vi tror - modsat mange eksperter - at tiden er rigtig. Mange har nået et mætningspunkt over for discount og det ensrettede og flere søger kvaliteten i det nære og lokale. Med vores nye koncept vil vi komme med et tidssvarende og attraktivt tilbud, siger Jesper K. Andersen.

I alt vil Coop investere 300 millioner kroner for at bevare de mange lukningstruede Brugser rundt omkring i landet.

Brugsen i Brylle åbner søndag.

Oversigt

    Oversigt