I det fynske folks tjeneste

Bubbas forlænger sidste fest: Får udvidet lukketid

Natklubben Bubbas i Middelfart har fået tilladelse til at holde åbent frem til klokken 05. Den famøse klub har sidste fest nytårsaften.

Bubbas's sidste først slutter klokken 05.00 nytårsdag.

Nytårsfesten på Natklubben Bubbas skal slutte klokken 05.00 nytårsdag.

Det fortæller diskotekets ejer Mike Juhl på Facebook.

Dermed er der nu sat sluttidspunkt for den allersidste fest på diskoteket, der er kendt for en række omdiskuterede sager. Blandt historierne finder man sager om drikke med ætsende syre og salg af alkohol til mindreårige

Den 1. januar udløber den lejekontrakt, som Mike Juhl Jensen har på Østergade 2, hvor Bubbas ligger. Derfor bliver nytårsfesten den sidste gang, hvor Bubbas' ansatte langer fadøl og faverige drinks over disken til tørstige gæster.

 

Læs også Tidligere natklubejer vil være borgmester: Det bliver stort

 

Tilladelse fra borgmesteren

For at Bubbas kan holde åbent frem til klokken 05 kræver det en særlig tilladelse fra kommunen og politiet. 

Den har Mike Juhl Jensen fået, oplyser han på Facebook. 

- Vi har netop modtaget en glædelig meddelelse. I lighed med de andre forlystelsessteder i Middelfart må Bubbas holde åbent til klokken 05.00 nytårsaften. Og det er bekræftet af både politi og bevillingsnævn, skriver han på det sociale medie. 

 

Læs også Nytårsaften slutter festen: Bubbas lukker

 

Det er blandt andet borgmester i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen, der har givet klubben lov til at holde åbent frem til klokken 05.

Ifølge borgmesteren har klubben dermed fået den samme mulighed som alle andre restaurationer i Middelfart. 

Dermed har natlkubben fået den nattilladelse, som klubben i starten af december mistede ifølge Fyens.dk