Bubbas genåbner: Mor står bag

Mike Juhl Jensens mor genrejser Bubbas og indsætter ny chef.

Mike Juhl Jensen er tilbage i Middelfarts natteliv, når Bubbas Bar & Natklub genåbner fredag aften i Østergade.

Mike Juhl Jensen er blevet ansat i sin mors diskoteksselskab Aama Club ApS.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Selskabet har fået en alkohol- og natbevilling til at drive det konkursramte sted videre. 

Ifølge Fyens Stiftstidende er det en ansat i det tidligere Bubbas, Anwar Najeem, som er ansat som bestyrer, mens Mike Juhl Jensen får en mere fri og kreativ rolle, i forhold til da han selv drev Bubbas.

Mistede bevilling efter møgsager

Mike Juhl Jensen lukkede Bubbas med øjeblikkelig virkning i slutningen af august.

Det skete efter flere sager om overtrædelse af restaurationsloven, beskyldninger om salg af lattergas til mindreårige og naboklager om støj.

Sagerne betød,at Bevillingsnævnet i juni trak den udvidede åbningstid til klokken 05 i weekender tilbage.

Afgørelsen indebar, at Bubbas ikke måtte udskænke stærke drikke efter klokken 02 og skulle lukke klokken 03.

Stærke drikke til 03.00

Mike Juhl Jensen fortæller til Fyens Stiftstidende, at der nu er givet en bevilling til at sælge stærk alkohol frem til klokken 03.00.

- Og så tror jeg på, at vi kan få en 05-bevilling i det nye år, hvis vi opfører os ordentligt og overholder kravene i den nye bevilling, siger Mike Juhl Jensen til avisen.

Den nye bevilling giver desuden kun lov til, at folk over 18 får adgang til stedet.

 

Oversigt

    Oversigt