Budget klar på Nordfyn

De borgerlige i Nordfyns Kommune fremlagde fredag et budget som kun de står bag.

Effektiv drift, en stribe bygge- og anlægsinvesteringer og investeringer i erhverv, turisme og events, flere opgaver i udbud og skattelettelser.

Det er nogle af overskrifterne i det budget, flertallet i Nordfyns Kommune fremlagde fredag.

Bag forliget står Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Enhedslisten, SF, Socialdemokraterne og Nordfynslisten meldte sig ud af budgetforhandlingerne mandag, fordi de ikke vil være med til skattelettelser.

Men borgmester Morten Andersen, Venstre er glad:

- Forligspartierne åbner med budgetaftalen op for en lang række initiativer og investeringer, som gør det bedre, nemmere og billigere at være borger og virksomhed i Nordfyns Kommune, siger han.

Oversigt

    Oversigt