I det fynske folks tjeneste

Budget på plads: Skatten stiger i fynsk kommune

Skatten stiger i Kerteminde. Byrådet i Kerteminde har indgået et budgetforlig med en skattestigning på 0,2 procentpoint.

Skatten stiger i Kerteminde.

Artiklen opdateret 12.33

Citater fra Kertemindes tidligere borgmester Hans Luunbjerg, Venstre.

http://

Skatteborgerne i Kerteminde skal betale mere i skat til næste år. Det står klart, efter at byrådet i Kerteminde er blevet enige om budgettet for næste år. 

Ifølge SF's Jesper Hempler bliver skatten sat op med 0,2 procentpoint, så kommuneskatten i Kerteminde i 2019 er på 26,4 procent.

Samtidig med skattestigning er det lokale forsyningsselskab gået med på at sænke forbrugsafgifterne, så eksempelvis prisen på vand falder.

Med sænkningen af forbrugsafgifterne vil familierne i Kerteminde formentlig ikke kunne mærke, at skatten stiger, når prisen på vand samtidig bliver sat ned, mener Jesper Hempler.

Venstre imod skattestigning

Det er 21 medlemmer af byrådet, der står bag budgetforliget. Kun Venstre og Borgerlisten har valgt at stå udenfor aftalen. Kertemindes tidligere borgmester Hans Luunbjerg forlod forhhandlingerne, fordi han ikke vil være med til at sætte skatten op.

- Vi synes, at det er en dårlig ide at sætte skatten op. Vi har brugt en million kroner på at få KLK (Kommunernes Landsforenings Konsulentbureau, red.) til at se på, hvad vi kan spare på. Når det er sat i værk, så er vi overbevist om, at det ikke er nødvendigt at hæve skatten, siger Hans Luunbjerg, Venstre.

Den tidligere borgmester mener også, at flertallet skulle have været mere tålmodig, førend de drejede på skatteskruen. 

- Før vi har implementeret forbedringer og effektiviseringer, så er det ikke nødvendigt at sætte skatten op - speicelt ikke når vi får en straf fra staten, forklarer Hans Luunbjerg.

Hele budgettet bliver præsenteret ved et pressemøde klokken 16 onsdag.