I det fynske folks tjeneste

Buk dig, buk! Nu må jægerne skyde

00:29

Jagtsæsonen for bukke begynder den 16. maj og vare til den 15. juli. Video: Mikkel Skov Svendsen

Fra i dag den 16. maj og frem til den 15. juli er bukkejagten skudt i gang. På Brahetrolleborg ved Korinth var jægerne i skoven fra tidlig morgen i håbet om at nedlægge en sommerbuk.

Tirsdag klokken 5.07 stod solen op, og selvom det kan være svært at få øje på den i den silende regn på Brahetrolleborgs jorde, så ved jægerne udmærket, hvad solopgang betyder.

Det er nemlig i bogstaveligste forstand startskuddet på bukkejagten, hvor jægerne de næste to måneder må nedlæge en buk med riffel.

Tirsdag morgen var ni jægere mødt op på Brahetrolleborg, så de kunne være klar til at løsne et skud, hvis chancen skulle byde sig. En af dem er René Jantzen fra Odense, der har været på bukkejagt i det sydfynske gennem flere sæsoner. Og han er glad for, at jagtsæsonen er begyndt, selvom morgentimerne i skoven har budt på meget vand.

- Det har været en dejlig morgen. Våd morgen. Forventningen er altid stor, og man kan ikke sove dagen før, for vi går jo og sætter os op til den her fantastiske dag, hvor vi sidder ude i skoven og ser det hele vågne. Selvfølgelig håber man jo på, at Diana (romersk jagtgudinde, red.) tilsmiler en, at man er så heldig at få en buk. Jeg har også haft en rå og to små spidsbukke før, men det er ikke dem jeg havde udvalgt til at skulle være nu, siger René Jantzen.

Også en fornøjelse uden jagtbytte
En del af bukkejagten er at have tålmodighed og vente på, at det rette dyr kommer inden for riflens rækkevidde. René Jantzen nedlage fire bukke sidste år, og selvfølgelig håber han på, at jagtlykken tilsmiler ham her på den allerførste dag

- Det håber jeg, men ellers går det også. Alt godt kommer til den, der venter, så jeg nyder det hver eneste gang. Både med og uden bytte. Det er et frirum for mig at kommer herned og gå rundt. Det er en måde for mig til at koble helt af, siger han.

I efteråret er der også mulighed for råvildtjagt. Fra den 1. oktober til den 31. januar er der jagttid på alle rådyr. På denne tid af året må der skydes både med haglgevær, riffel og bue.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.