Bulldogs bed fra sig

Efter nederlaget til Rødovre i sidste uge tog Odense Bulldogs revanche på isen mod Herlev fredag aften.

Matzka og Macijevski

Odense Bulldogs er tilbage på sikker sejrkurs. Sidste uges svipser mod Rødovre så i hvert fald ud til at være glemt, da OIK hjemme tog mod et af ligaens bundhold, Herlev.

De fynske bulldogs bed fra sig og hev en 7-4 sejr hjem. Dermed er OIK nu på en lun førsteplads med 22 point efter 10 kampe. Herning er nummer to med 19 point efter ni kampe.

Scott Matzka og Aleksandr Macijevski scorede to gange for OIK.

OIK møder Sønderjyske på tirsdag.

Oversigt

    Oversigt