I det fynske folks tjeneste

Bulldogs henter svensk forward

Den 29-årige Olof Mårs fra Sverige skal bringe mål og fysik til det kommende Bulldogs-mandskab. Han tiltræder i Odense efter sommerferien på en et-årig kontrakt.

- Vi har søgt en rutineret spiller, der både kan score mål og som har en god størrelse, og det synes jeg vi har fundet i Olof. Jeg tror han vil vise sig som et godt match til vores hold, siger OIKs cheftræner Pär Johansson.

Han er 190 cm, vejer 101 kilo og er hurtig og skudstærk. Forrige sæson leverede Olof Mårs en forrygende sæson i Allsvenskan, hvor hans produktion for Troja/Ljungby på 46 point i 44 kampe bragte ham helt frem på 13. pladsen på topscorerlisten.