I det fynske folks tjeneste

Bulldogs jagter pokalen

For andet år i træk er OIK klar til en pokalfinale. Klubben kan sikre sig den tredje titel, hvis de slår Aalborg.

OIK har tidligere slået Aalborg. Hvis de gør det igen, så er den tredje pokaltitel hjemme.

Lørdag eftermiddag går det løs på isen i Nordjylland. Isligaens toer OIK og treer Aalborg tørner sammen i pokalfinalen.

OIK fik tanket selvtilliden op, da de torsdag hev en vigtig sejr hjem mod Rødovre. Sejren sikrede OIK andenpladsen i grundspillet, der giver fordele i slutspillet.

OIK vandt pokalen i 2003 og 2006.

TV 2 Zulu viser kampen kl. 13.50.