Bulldogs jagter revanche

Efter en ordentlig lussing af piraterne i Aalborg fredag aften, skal Odense Bulldogs på pointtavlen søndag.

Odense Bulldogs har indledt AL-Bank Ligaen med to nederlag, og derfor må tredje gang være lykkens gang, når de regerende DM-mestre fra Herning Blue Fox gæster Odense søndag.

En vaskeægte DM-revanche ovenpå sidste sæsons gyserserie. De færreste har vel glemt finaleserien tilbage i april måned.

Og de færreste har formentlig glemt hvor tæt Odense var på, og så endte guldet alligevel hos Blue Fox.

Revanchelysten er derfor til at få øje på hos de fynske ishelte, men det vil nok ikke være fuldbyrdet med en enkelt sejr, men et godt skridt på vejen mod at vaske den ærgelige slutning på en ellers forrygende sidste sæson væk.

Søndagskampen begynder klokken 16.00 i Bryggeriet Vestfyen Arena.

Oversigt

    Oversigt