I det fynske folks tjeneste

Bulldogs kan løfte trofæet i aften

OIk led endnu et nederlag - denne gang til Hvidovre

Ishockeyklubben Odense Bulldogs kan skrive historie på Odense Isstadion i aften. En sejr vil sikre klubbens første danmarksmesterskab nogensinde.

Odense-holdet er skøjtet henover finalemodstanderne fra Herning Blue Fox i tre af de første fire finaler. Det betyder, at fynboerne med en sejr i aften kan lade hockeyeuforien bryde løs på Fyn.

Bulldogs kan dog stadig ikke føle sig helt sikre på guldmedaljerne. Herning Blue Fox vandt sidste kamp i Odense med hele 8-1, og vil helt sikkert kæmpe hårdt for at tvinge Bulldogs ud i de maksimale syv finalekampe.

Hvis Bulldogs vinder opgøret, bliver det samtidig et farvel til klubbens mangeårige kaptajn Mads True. Han stopper karrieren efter finalekampene - hvis Odense vinder i aften kan han fejre sin 40-års fødselsdag med DM-guld.

Klubben melder alt udsolgt til kampen, men har enkelte billetter til salg ved indgangen.

TV 2/Fyn følger Bulldogs mod Danmarksmesterskabet. Se med i vores udsendelser 19.30 og 22.20.

Ved du noget? Så send os et tip