Bulldogs kværner videre

Det var en tæt og intens kamp, men Odense Bulldogs slog Frederikshavn White Hawks med 3-1 på udebane, og fører nu ishockey-kvartfinaleserien med 2-0 i kampe.

Forud for afgørelsen var gået en lige kamp, hvor begge hold kæmpede indædt for at få den afgørende scoring efter 1-1 og 0-0 i kampens to første perioder.

Men det blev altså de fynske hockey-drenge, der løb med sejren. Fire minutter før tid afgjorde Bulldogs kampen, da holdets hardhitter, Rob Ricci, bankede pucken helt op i krydset.

I de døende sekunder lukkede Odense-holdet kampen helt, da Morten Andreasen let kunne score i det tomme Frederikshavn-mål.

Den tredje kvartfinale spilles i Odense på tirsdag. Der spilles bedst af syv kampe.

Oversigt

    Oversigt