I det fynske folks tjeneste

Bulldogs præsenterer nyt overskud

Stor stigning i publikumstallet har været med til at sikre Bulldogs overskud for anden gang i træk

For andet år i træk er der overskud hos ishockeyklubben Bulldogs. En god sportslig sæson har haft positiv indvirkning på regnskabet.

Bulldogs Odense ApS kommer ud med et overskud på 469.515 kroner og dermed kan klubben styrke selskabets egenkapital.

- Vi har nu vækstet for tredje sæson i streg på sponsorsiden, og forventer at øge sponsortegningerne også i den kommende sæson. Vi leverer en høj kvalitet hele vejen rundt, som vi er stolte af, og det smitter positivt af på regnskabet, udtaler direktør i Bulldogs Odense ApS, Thomas Andreasen.

Det var især Bulldogs flotte sæsnon som endte med sølvmedaljer, der har haft positiv indvirkning på regnskabet. Bulldogs har fået markant flere besøgende til kampene og samtidig har klubben godt fat i sponsorerne.

- Vi står godt rustet til en ny sæson med en styrket egenkapital. Vi har allerede en stor del af sponsortegningerne på plads, og flere nye er kommet til. Vi har positive forventninger til den kommende sæson, siger bestyrelsesformand i Bulldogs OdenseApS, Jesper Bank.

Ved du noget? Så send os et tip