I det fynske folks tjeneste

Bulldogs sikrer talenter på backpladserne

Der begynder at tegne sig et ungt og talentfuldt Bulldogs-hold for 2017/18-sæsonen. Foto: Jan Korsgaard / Scanpix

Andreas Pedersen forlænger sin kontrakt med Odense Bulldogs. Ung back hentes i Aalborg.

Odense Bulldogs har sikret truppen to talenter. Således har klubben forlænget kontrakten med backen Andreas Pedersen, der tager sin tredje sæson i den hvid/røde-trikot.

Desuden henter Bulldogs den kun 18-årige back Nicolai Eriksen hos Aalborg Pirates.

Andreas Pedersen bød på fysisk spil og hurtige accelerationer i den forgangne sæson. Han stod for seks point, heraf to scoringer og fire assister. Dertil kom to assister i slutspillet.

Han ser nu frem til endnu en sæson og siger i en pressemeddelse, at han er er glad for samarbejdet med Bulldogs:

- Beslutningen var let at tage, da jeg nyder at være i Odense, hvor jeg har fået mange gode oplevelser og bekendtskaber i mine første to år. Jeg er stadig en ung spiller og ønsker derfor stadigvæk at udvikle mig som spiller, hvilket jeg mener, der er gode muligheder for i Odense.

Læs også Bulldogs jagter ny træner

Ungt, talentfuldt hold

Med den kun 18-årige Nicolai W. B. Eriksens signatur begynder der, at tegne sig et ungt og talentfuldt hold for 2017/18-sæsonen. 

Nicolai Eriksen spillede sidste sæson 13 kampe på Aalborgs førstehold og fik også scoret en enkelt gang.

- Jeg fik min debut i Metal Ligaen sidste sæson hos Aalborg Pirates, og jeg føler, at det gav mig et godt skub i forhold til min udvikling hockeymæssigt, men også personligt, udtaler Nicolai Eriksen i en pressemeddelelse.

Han ser frem til muligheden for at udvikle sig som spiller i en klub som Odense Bulldogs.

- Jeg håber selvfølgelig på en masse spilletid, og være med til at tage del i det anvsar der er omkring et elitehold. Jeg ser frem til samarbejdet både på og uden for isen.

Læs også Istårer: En publikumsdarling smutter fra buret

 

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.